|
VFR Flyvning på Malta
Af. Torben Brandt.
Efter at vi havde besluttet at familiens
vinterferie 2010 skulle gå til Malta, surfede
jeg på nettet en aften og faldt over
www.maltaflying.com
som henviste til Malta school of Flying. Her var
der en flot site med en forespørgselsformular,
hvor jeg skrev at jeg var interesseret i en
træningsflyvning, da det alligevel var tid til
min toårige instruktør-tur for at vedligeholde
mit A certifikat.
Der gik kun ganske kort tid før retursvaret
indløb, at man selvfølgelig kunne lave en
træningstur med mig og at prisen ville være 200
Euro for at flyve i en Cessna 172 incl. skatter,
lufthavnsafgifter og fuel, samt for at få et
stempel i logbogen fra en UK JAR PPL instruktør.
Jf. Politikens rejsehåndbog og egne iagttagelser
- er selve Malta en ø på størrelse med Als, men
hvis Danmark havde samme befolkningstæthed som
Malta, skulle vi være 55 millioner mennesker i
fædrelandet. Gozo er en mindre ø (som Tåsinge)
med ca. 30.000 indbyggere og en endnu mindre ø,
Comino ligger imellem de to øer.
Sidstnævnte er befolket af 6 fastboende,
så der er trængslen til at overkomme. I alt små
400.000 mennesker har valgt at bo i det lille ø
paradis, der også tæller nogle mindre ubeboede
øer - midt i Middelhavet. Malta har haft en
meget omskiftelig tilværelse, men intet
imperium´ med respekt for sig selv har kunnet
undvære at besætte Malta i tidens løb. Kulturen
bærer præg af både Fønikere, Vikinger,
Korsriddere, Romere, Tyrkere, Napoleons
franskmænd og ikke mindst englænderne, som havde
Malta under vingerne til langt op i tresserne.
De sidste engelske soldater forlod først Malta i
1979. De glemte at få lavet højrekørsel da de
smuttede, så det er en sjov udfordring at køre
bil på Malta, hvor der trods øernes ringe
størrelse er over 1200 km bumpede veje, hvor et
væld af biler, svarende til 540 pr indbygger (i
Danmark 346) giver en helt særlig stemning. Der
er mange biler fra 70érne som stadig lever på
øerne. De i Danmark for længst bort-rustede
modeller som Ford Taunus, Sunbeam, Morris Mini
og Maxi, Datsun og gamle Toyotaer af enhver art,
ses ofte i gadebilledet. Hyggeligt!
Vi lejede en bil hele ugen (ikke særlig dyrt)
for at køre Malta tynd – men busserne kan også
anbefales, det er billigt og nemt at køre i bus
– og mange af dem er veteranbusser af mærker som
Thames, Perkins, Bedford og andre for længst
hedengangne mærker.
Onsdag den 17. februar ankom min søn Frederik og
jeg, efter en spændende venstrekørselstur hvor
Frederik var vognkommandør, til den eneste
tilbageværende flyveplads på Malta, Luga Airport
(under 2. Verdenskrig var der 5 + 1 på nordøen
Gozo).
Luga består af to asfalt runways, 23/05 og
31/13, sidstnævnte er en af de allerlængste i
Europa, den er på den gode side af 3 km.! Vi
havde lidt mas med at finde flyveskolen og kørte
rundt om flyvepladsen, som er ganske stor, et
par gange - før vi omsider fandt Gate 1, hvor vi
efter en grundig sikkerhedskontrol blev afhentet
af en fyr fra flyveskolen.
I forhold til den prangende hjemmeside var det
meget ydmyge lokaler vi blev bragt til. Et lille
kontor uden vinduer, yderst spartansk indrettet
men med meget flinke folk til at tage imod.
Instruktøren, en ung fyr der hed André kom lidt
forsinket på MMT tid (Maltesisk maybe time) og
vi aftalte at han bare skulle sidde med hænderne
i skødet og lade mig udforske Malta fra luften.
På forespørgsel om han havde en VFR kort sagde
han at det behøvede vi ikke, og det fandtes
heller ikke - med mindre man da klippede et kort
i stykker som dækkede Sicilien eller Nordafrika.
Cessnaen, registreret 9H-ACL viste sig at være
en meget ”erfaren” C172 der nok var IFR
udstyret, men det meste var US – dog ikke Com 2
og de basale flyveinstrumenter, så det var helt
fint. GPS havde den ikke, men navigation på
Malta er heller ikke vildt svær – bare man har
øerne i sigte går det jo ikke helt galt! Der
findes en enkelt VOR på Gozo og en NDB ved Luga,
men ellers må man vel bare kigge ud? Der er et
par småknolde, men holder man minimum 1200 ft.
er der ingen problemer.
Det var en rimelig flot dag, vejrudsigten lovede
200/10 kt og CAVOK – men vejret skifter meget
hurtigt på Malta og det kan være ret blæsende og
diset – hvilket det rent faktisk blev mens vi
var i luften.
Da vi linede op på RW 23 fik jeg anvist et
holdingpoint K2 et pænt stykke nede af banen, da
der var startende og dermed krydsende trafik, på
den lange RW 31 af heavy jets. Det var let at
forstå tårnflyvelederen, næsten alle taler godt
engelsk på Malta, så det er sjældent man får
sprogproblemer på den kant hvis man har sit
skoleengelsk bare nogenlunde i orden.
Efter start fløj vi ind over hovedbyen Valetta
og fulgte så Malta rundt ”mod uret”. Hele
flyvningen var kontrolleret og foregik i en
kontrolzone som er opdelt i 4 sektorer på Malta
(som skiver af en lagkage). Nordøerne Comino og
Gozo har deres egen sektor. Det var intet
problem at få lov at lave kigge krøller
undervejs, blot skulle vi holde os under 1500 ft.
på hele turen. André overgik til turguide og
kunne udpege diverse seværdigheder mens vi fløj.
Det var en stor fornøjelse at besigtige Malta
fra oven, samtidigt med at det jo var praktisk,
når træningstimen nu alligevel skulle flyves.
Vandet omkring Malta er utrolig klart og er da
også meget anvendt af dykkere fra hele verden.
Ved Comino er der et område kaldet Den Blå
Lagune, som blev brugt af Englænderne til
torpedotræning fordi vandet var så klart, at det
var let at finde de ueksploderede torpedoer i
vandet bagefter. Apropos ueksploderede bomber,
så ligger der i byen Mosta en meget flot
kuppelkirke, som er den 3. største kuppelkirke i
verden. Under 2. Verdenskrig faldt der tre store
bomber over kirken, der lå meget tæt på en
flyveplads Ta´Qali (Englænderne kaldte den Tak
Ali) hvor RAF holdt til. To af bomberne prellede
af på kuplen og faldt til jorden, den tredje
bombe ramte kirkegulvet og trillede hen over det
- uden at ramme nogen. Der var 300 mennesker til
gudstjeneste i kirken da det skete, præsten
messede uanfægtet videre og bomberne – nå ja
ingen af dem eksploderede, de var forsagere!
Behøver jeg at sige at Malteserne er stærke i
troen…?
Efter en god times flyvning var vi retur ved
Luga, hvor vi fik anvist RW 23 til landing.
Under sidste del af flyvningen var det blevet
noget diset og vinden var tiltaget en del og
sprang mellem 200 og 270 grader, ikke kriminelt,
men heller ikke CAVOK.
André
advarede mig om at der ofte var windshear på
banen pga. nogle meget store hangarer, så han
bad mig anflyve med kun 30 graders flaps og
holde airspeeden lidt høj hele vejen. Det blev
noget af en bumpetur til sidst og min landing,
går ikke over i historien som en smørlanding –
men alle var intakte incl. understellet på
Cessnaen - og der var jo bane nok at øve sig i
at flare på!
At flyve på Malta var en god og sjov måde at
forny sin rettighed på – det kan jeg varmt
anbefale andre A piloter.
Er man interesseret i gamle fly ligger der i
øvrigt et spændende lille flymuseum
www.maltaaviationmuseum.com på den nu nedlagte Ta´Qali flyveplads. Her er man -
godt klemt
inde mellem Malta´s nye nationalstadium, en
forlystelsespark og rester af flybasen -
i besiddelse af en del interessante fly.
Spitfire,
Hurricane, Swordfish
- samt
nyere fly fra Malta´s omtumlede tilværelse. Især
under 2. Verdenskrig var der meget gang i den
omkring Malta og skildringer fra dengang findes
i hobetal for den historisk interesserede. |