|
Miami
vice
På helikoptertur over Miami med Miami Dade Police. Af. Torben Brandt, fmd. Politiets Flyveklub. |
Klik for større billeder |
|
|
Efter at have plaget i flere år, og sparet op næsten lige så længe - var jeg med min kone, Dorrit og vores to børn Frederik og Katrine, på henholdsvis 7 og 10 år, i Florida i slutningen af juni 2002. Vi
havde afsat i alt 15 dage, hvor vi skulle bo i en lejlighed i Ft. Lauderdale
nord for Miami, den første uge, hvorefter vi skulle køre ”Florida rundt”
den resterende tid. Bilen og overnatningsstederne var arrangeret hjemmefra af
hensyn til ungerne som vi ikke følte vi kunne byde hvad som helst. Rent prismæssigt
er det også billigere at leje hjemmefra.
Aldrig har jeg studeret så mange rejsekataloger og håndbøger, for jeg var
klar over, at der var meget at se, og at tiden vi havde, var stærkt begrænset
i forhold til, hvad der er at opleve på de kanter. Vi måtte være meget
selektive i hvad vi ønskede at bruge vores tid til. En
del af forberedelserne bestod i at pløje Internettet tyndt, og lad det være
sagt med det samme, der er rigtig megen information at hente ”out in
cyberspace”. Inden
for 24 timer, efter at jeg havde afsendt min email, havde jeg fået svar fra
fire forskellige amerikanske kolleger, og det stod klart, at de var mere end
villige til at hjælpe os. IPA Florida, har sat sådanne henvendelser i system
og en ”incoming officer” havde fordelt min e-mail til folk, han mente
kunne hjælpe os. Jeg
udvalgte en pensioneret amerikansk kollega, Scott N. Patton, der boede nær Ft.
Lauderdale og efter lidt skriveri frem og tilbage, blev aftalen, at vi bare
skulle ringe, når vi var ankommet til byen. Som
sagt som gjort. Jeg ringede jeg
til Scott i løbet af formiddagen, dagen efter vores ankomst og det blev
aftalt, at vi skulle kigge ud til ham og hans kone Carol samme eftermiddag, så
vi kunne planlægge, hvad vi gerne ville se, og føle hinanden lidt på tænderne.
Det viste sig at kemien var i orden, de var meget gæstfri og vi fornemmede,
at de havde et oprigtigt ønske om, at vise os lidt af det vi ønskede at se.
Vi aftalte at vi skulle komme igen næste dag, hvorefter de ville køre os
ud i det blå. Næste dag befandt vi os derfor i Scott´s van, en hvidmalet Dodge ,med blå plyssæder og TV til ”varerummet” , hvor ungerne, og konerne sad, med den obligatoriske Cola og det kolde overblik. Bilen havde Scott givet sig selv, da han blev pensioneret og den var bare fed! Benzinen er billig, og ingen gider tilsyneladende bekymre sig om, hvor meget den sluger. Frederik forlangte Cartoon Network opstartet på flimmeren og så var der ikke mere bøvl med ham den dag. Han opdagede slet ikke, at Mor og Far senere på dagen, var ude på deres livs flyvetur i helikopter med Miami Dade Police! Efter
et besøg på en Politistation, lige nord for Miami ved flyvepladsen Opa-Locka,
kørte vi over på flyvepladsen ved Opa-Locka. Forinden så vi på stationen
det anseelige våbenarsenal, inklusive splatpistoler der skød med peberkorn
og de karakteristiske tremmeceller, og lod os benove af, at der var
stationeret 225 betjente, men der var plads til mindst 250 uniformerede
patruljebiler, (alt er større i USA). Vi
blev godt modtaget. Da de fik at vide at jeg var dansk politimand, og tilmed
privatpilot, med stor interesse i flyvning, tilbød de os en tur over Miami i
helikopteren med det samme! Af forsikringsmæssige grunde, kunne de dog ikke
medtage personer under 18 år, men Scott og Carol tilbød
at underholde Katrine og Frederik mens vi fløj. Til min store
overraskelse sagde ungerne ja, (Jeg spurgte måske på en måde, som ikke gav
dem det store valg) selvom de ikke forstår engelsk. Pyt med, at de ikke
forstod sproget - Cola og Cartoon forstår de!
Dorrit, der absolut ikke er meget for at flyve, bedyrede at
hun gerne ville med, hvilket måtte indfries, da hun kun yderst sjældent
har haft lyst til at flyve med mig, når jeg krudter rundt i min lille Piper
Cherokee, som jeg har på andele med en håndfuld gode kolleger, hjemme i Grønholt
ved Hillerød. Helikopteren var fuldtanket, så navigatøren, der også er pilotuddannet foreslog, af vægthensyn, at han hjalp med at passe ungerne på jorden, så kunne jeg få venstre forsæde, og Dorrit kunne sidde bag i. Således gik det til, at Dorrit og jeg, med ”privatpilot”, kort efter befandt os på tur over Miami. Og hvilken oplevelse. Jeg havde aldrig fløjet i helikopter før. Det var en besynderlig oplevelse at stige lodret op, uden horisontal fart – i et fly er det ensbetydende med stall, dvs. tab af lift, og hvirvlen imod jorden, med et stort smask til følge, hvis man ikke har tilstrækkelig højde, til at genopbygge farten. Piloten,
var oprindelig ansat i politiet 15 år tidligere som almindelig betjent, og
havde af egen lomme betalt sit flyvecertifikat.
Nu havde han gjort sin hobby til sit job, og han var tydeligvis
lykkelig for at få lov til at flyve. Heldige kartoffel! (hvis du fornemmer en
anelse misundelse her, så er det rigtigt nok). Han
kendte Miami som sin egen bukselomme, og mens vi fløj i 500 fod, fortalte han
løgnehistorier, om hvilken berømthed der boede hvor, mens han ivrigt
gestikulerede. Vi fløj langs med Miami´s skyline, ud til sydkysten og Fisher
Island, (Luksus-øen, hvor Amdi Petersen fra Tvind residerede) og retur langs
med Miami South Beach, hvor jeg forgæves forsøgte at spotte Pamela Anderson´s
velformede plastikattributter, mens hun spillede Baywatch sild. Det
var utroligt flot at flyve ude over vandet, der var meget klart. På et
tidspunkt kunne vi se store Rokke fisk, der elegant svømmede langs med
kysten. Hajer så vi ingen af, der er opsat haj-net langs med kysten, så
hajerne er der – vi så dem bare ikke den dag! 45
minutter senere, var vi tilbage på Opa-Locka. Ungerne havde knap nok ænset
vores fravær, de var blevet fotograferet i helikoptere og fastvingefly, havde
set film og drukket mere Cola, så vi blev genforenet uden de helt
store tårescener. Dagen
med Scott og Carol blev en god oplevelse – en ud af mange de følgende to
uger. Jeg
var selv ude at flyve sammen med en lokal instruktør i en lejet Cessna 172,
et par dage senere. Vi kørte rundt i vores lejede bil, (bilen er et must – du kommer ingen vegne uden bil i Florida) og vi var i Key West, tog på airboat-ride i Everglades sumpene sammen med alligatorer og krokodiller, besøgte vestkysten ved Naples og Clearwater, var i Orlando med Disneyland og Kennedy Space Center og meget mere. Hvis
du sidder og spekulerer på, hvad en sådan tur har kostet, kan jeg oplyse at
det løb op i ca. 45000,- kroner, alt inklusive. Ikke billigt, men det er en
tur som vi kan snakke om i mange år fremover – og mérprisen i forhold til
14 dage i Sydfrankrig for to voksne og to børn, er mindre end du tror – så
alt i alt, det var en kanonferie. At Amerika, er mulighedernes land ligger fast. Jeg kan kun opfordre til at du bruger dit IPA medlemskab og udnytter mulighederne i det, hvis du skal på ferie i Florida. Det kan give dig oplevelser du ikke kan betale dig fra andre steder, og som det er få beskåret at prøve! Det er i øvrigt muligt at arrangere billig indkvartering i Florida via IPA kontakter også – så glem ikke at spørge dig for, hvis du planlægger en tur til USA. /Slut |
 |
|
 |
||
 |
||
|
|
||
 |
||
 |
||
 |
||
 |
||
