Besøg hos Det Irske Flyvende Politi af Tom Henriksen  

 

Klik på billederne for forstørrelse

Besøg hos “An Garda Siochana Air Support Unit"

 “Irlands flyvende politi”

Som inkarneret flyver forspilder man jo aldrig en chance for at besøge en flyvetjeneste, når man er I udlandet. I forbindelse med en tjenesterejse til Dublin i april måned havde jeg forinden forsigtigt forespurgt kollegerne i An Garda Siochana, (det irske politi) om der var en mulighed for at besøge den lokale ”Flying Unit”.

Inden afrejsen blev jeg ringet op af en af kollegerne. Han fortalte, at jeg var velkommen i afdelingen. Det blev aftalt, at det skulle ske kort efter ankomsten til Dublin, hvor der var nogle ledige timer.

Ankommet vel med Air Lingus til Dublin blev jeg modtaget af en kollega - Liam, der netop var startet i den afdeling, der stod for vores møde.

Han kørte mig ud til Garda Air Support Unit  udenfor Dublin hvor vi blev modtaget af Walter Sweeney, der havde været i enheden sidens dens start.

Enheden har p.t. et fastvinget fly af typen Defender 4000, og én helikopter af typen Eurocopter Twin Squirrel. Endvidere forventer man snarest leveret en Eurocopter  EC 135.

Enheden har sine egne lokaliteter – ja faktisk en lokal politistation – på en militærbase ved Baldonnel i nærheden af Dublin.

Enheden har for nylig fået opført en ny bygning på basen. Bygningen har alle tænkelige faciliteter for at få en sådan enhed til at fungere effektivt. Der er mulighed for billedbehandling af optagne fotos, man moniterer alle de forskellige politifrekvenser m.v.

Ideen til denne flyvende enhed blev faktisk allerede født i starten i 80´erne som følge af drab på to politifolk. Oplægget var dengang, at enheden skulle have i alt 12 helikoptere og fastvingede fly, men et regeringsskift gjorde, at afdelingen ikke blev til noget.

Garda Siochana forblev derved uden en flyvende enhed og der var store problemer med at afpatruljere den store kyststrækning tilstrækkeligt, samt at gribe effektivt ind mod våben og narkosmugling m.v.

Diskussionen om oprettelse af en flyvende enhed blev så aktuelt igen i slutningen af 90´erne og enheden ”blev født” i 1997, hvor også Walter startede.

Besætningerne på fly og helikoptere er en kombination af militære piloter og polifolk som observatørere. Det er altså i lighed med Danmark ikke politifolk, der er piloter – politifolkene agerer alene som observatører m.v.

Det er ikke sådan lige at blive ansat i Garda Air Support Unit, idet optagelsesprøverne og kurserne er noget omfattende. Attitude, hånd/øje koordination samt teamwork er nogle af de emner der vægtes højt ved en udvælgelse.

I enhedens start var der 4 sergents og 12 officers og i dag består enheden af af 6 sergents og 14 officers.

Opgaverne spænder vidt, men Walter anslår at mellem 30 og 40 % af operationerne vedrører overvågning, resten fordeler sig over søgning efter savnede personer, eftersøgning og overvågning af stjålne biler, hvor det er personalet fra enheden, der fra flyene dirigerer patruljevognene på jorden – ganske effektivt.

Der er en meget kort response tid på helikopteren – kun 2 minutter. Enheden er bemandet til kl. 2300 når det vedrører det fastvingede fly og kl. 0100 for helikopternes vedkommende. Skulle der ske noget om natten er der almindeligt tilkald og derfor ca. 45 minutters response tid.

Flyene er p.t. stationeret fast på basen i Baldonnel, men med ankomst af den nye Eurocopter er det tanken, at den ene helikopter skal placeres en uge ad gangen på forskellige lokationer i Irland.

Som det er nu er det faktisk muligt at nå hele Irland på ca. 1 time.

Drevet af min nysgerrighed omkring aktivering af enheden spurgte jeg Walter om, hvordan de lokale politienheder rekvirerer enheden. Han kiggede på  mig og pegede på telefonen ” Man ringer – sagde han” Hvis der ikke er tale om hastende operationer skete det dog skriftligt. Det er så op til den enkelte vagthavende at disponere i de enkelte forespørgsler.

Walter viste mig herefter enhedens computersystem og alt blev indført i systemet – således at man altid kan finde tilbage til en given situation og sige hvordan der blev disponeret m.v.

Desværre var enhedens helikopter p.t. på en operation og blev først ventet hjem senere, men Defenderen stod på Apron og Walter viste mig den herefter.

Defenderen minder meget om en Islander – dog med en noget længere krop. Flyet er indrettet med alskens teknisk udstyr som kameraer, videoer FLIR m.v. og der er ikke meget plads til personalet. Af hensyn til tyngdepunktet er det dog ikke muligt at placere det mere hensigtsmæssigt end det allerede er.

Enheden har til dato fløjet 8038 operationer siden dens opstart i 1997 og det må jo siges at være et ganske stort tal med den fly flåde.

2 timer forsvinder hurtigt, når man er i selskab med flyvere og flyvemaskiner, men tiden var inde til, at vi skulle videre i vores oprindelige program. Tak til Walter Sweeney og øvrige personale på Garde Air Support Unit for velvillig rundvisning og orientering om enheden.

Du kan læse mere om enheden på følgende link

http://www.garda.ie/angarda/airsupportunit.html  

 

Flight / Task Totals

 

3 Year
Total

1-9-1997
to 31-8-'98

1-9-'98
to 31-8-'99

1-9-'99
to 31-8-00

No. of Flights

5,496

2,058

1,862

1,576

Hours flown on
those flights

5,233:45

2,034:17

1,889:19

1,310:09

Of which...Day
Hours

3,872:35

1,466:58

1,419:31

986:06

Night Hours

1,361:10

567:19

469:48

324:03

Of which....
Hours on scene

3810:41

1,464:36

1,385:48

960:17

Hours in transit

1,423:04

569:41

503:31

349:52

Results to Date*

 

Total

Arrests Made

679

Missing Persons Located

21

Vehicles Recovered

262

*1st September 1997 to October 2000.